BilligMetaldetektor.dk

En sjov og spændende hobby for alle aldre !
Metaldetektor 2019
Vores detektorfund - Fund fra vores skattejagt :-)
Vores skattekiste..
På denne side kan du se nogle af de spændende ting, vi har fundet siden vi fik vores første metaldetektor. Alle de ting vi finder gemmer vi i vores skattekiste og vi har aftalt med vores far at hver gang vi finder en gammel mønt så gemmer vi den i kisten. Far giver os til gengæld så en ny mønt af samme værdi, som vi kan bruge på slik eller andet spændende :-)
Hvis du synes vores fund er flotte eller du vil spørge os om noget angående det at gå med metaldetektor så er du velkommen til at sende os en mail
HER.
Hvis du er et barn og du har samme interesse som os, så må du også meget gerne skrive til os, hvis du også har fundet nogle spændende ting, så kan det være at vi vil skrive om dem her og evt. linke til din hjemmeside hvis du har sådan en..

På denne side vil vi også lægge nogle af vores historier og spændende link til andres historier, som er blevet for gamle til at vise på forsiden.
Fund og historier fra 2019
Tur til Nationalmuseet !
Så har vi for første gang nogenside været på Nationalmuseet i København.

Vi startede i underetagen hvor vi så den fine fotokunst lavet af designeren Jim Lyngvil. Der var mange fine store fotos som forestillede gamle konger, dronninger og vikinger som
Jim Lyngvild forestiller sig de kunne se ud. Sammen med de flotte fotos var der udstillet en masse spændende detektorfund fra Danmark. Masser af guld og sølv var udstillet, og det var super flot og spændende at kigge på. Vi så også et vikingeskib og Guldhornene..

Desværre fik vi ikke taget nogen fotos af de flotte udstillinger fra Jim Lyngvild, men vi ved heller ikke om vi måtte. Måske du selv skulle tage ind og se udstillingen :-)
Fund og historier fra 2018
Garrett 200i, 300i og 400i
Stacks Image 127743
Nyt skal prøves !

Garretts i-modeller
er Garretts nyeste modelserie inden for “begynder” detektorer. Ok, der er måske nok nogen der vil sige at de nye modeller ikke helt er begynder-detektorer i og med at den billigste af den nye metaldetektor (i200) rent prismæssigt ligger på ca. 1600-1700 kr. Dermed kommer den nok også til at afløse verdens måske mest solgte metaldetektor Garrett Ace 150, som også er vores egen favorit detektor når det skal gå stærkt og som vi har haft så mange gode fund med !

Hvad er så forskellen på Ace 150 og 200i ?
Umiddelbart kan vi ikke se at der er den helt store forskel rent udseende mæssigt. Rent funktionelt er den største forskel at der på i200 er kommet nr.id angivelse på fund. Dvs. at hvis du eks. leder efter mønter på stranden så vil du eks. kunne se at det er en 20 kr. mønt du har fundet ved ast kigge på nummeret i displayet. Vel og mærke kan det selfølgelig kun lade sig gøre hvis du på forhånd har tjekket hvordan en 20-krone slår ud på detektoren og hvad id-nr den har.
Endnu en forskel er ret så tydeligt på displayet hvor der nu også er kommet dybdeangivelse i cm. På de tidligere modeller, både Ace 150, 250 og Euro Ace var dybdeangivelsen anført i amerikanske tommer.
Vores fund i 2015
Skovsgaard Langeland
April, 2015 - Langeland

Søndag d. 26 april var vi en tur på Langeland og på detektortur med medlemmer af Langelands Arkæologiske forening, som har en aftale med Skovsgaard gods om at måtte gå på dele af deres jorder.
Aftalen går bla. på at foreningen må gå med detektor i den sydlige og østlige del af skoven hvor der tidligere er gjort fund fra vikingetiden.

Dagen var også første gang at Mads skulle prøve sin nye Minelab Safari detektor..

Vi havde håbet på solskin men desværre regnede det en del på dagen. Alligevel gik far og jeg lystigt til opgaven og der gik heller ikke længe før vi gjorde vores første fund som var en 5-øre fra 1967. Kort tid efter fandt far en 1 krone fra 1941 og senere igen fin lille daggert som dog nok mere var et strygestål til slibning af knive..

Medlemmerne fra Langelands Arkæologiske forening gjorde også nogle fund i form af enkelte mønter og hvad der lignede at være effekter fra nogle Asatroendes ritual..

Vi havde en rigtig god tur og håber vi må komme igen en anden dag..
Lærkedal Broby Fyn
Hyttetur på Lærkedal…

I slutningen af Maj 2015 var det tid til hyttetur i min (Kaspers klasse) og far havde meldt sig til at tage med. Da vejrudsigten sagde regn, regn, regn bestemte vi os for at tage vores metaldetektorer med da vi sikkert ikke kunne komme til at spille hverken fodbold eller rundbold på turen.
De viste sig at være en rigtig god idé at tage detektorerne med for de fleste af mine klassekammerater synes det var meget spændende at se hvad der mon kunne ligge i jorden omkring den gamle gård Lærkedal på sydfyn..

Som sædvanlig blev jorden renset for en masse metalskrald og på den måde gjorde vi jo en god gerning for naturen, men vores Garrett Ace 150 viste sig igen fra sin stærke side. Selv om vi også havde medbragt vores Minelab Safari, så var det alligevel Garrett detektoren der gjorde det bedste fund..

En af mine klassekammerater fandt en stor fin 5-øre fra 1925 og en anden fandt en meget fin knap som godt kunne være mere end 100 år gammel. Desværre fik vi ikke taget et billede af knappen, men du kan se den fine mønt på billedet her til højre..

Det var en rigtig god tur vi havde og der var flere fra min klasse som sagde de skulle have en metaldetektor når de kom hjem, så måske Jesper fra Detektorshop får travlt :-)

Diverse fund
Mønter og strygestål
Vores fund i 2014
gevaerer i skoven
April, Paasken 2014

Det er ikke altid man behøver en metaldetektor for at finde noget spændende, hvis ellers bare man kommer en tur ud i naturen..Sådan var det i hvert fald for os i Paasken 2014..
En af paaskedagene besluttede vi os for at gå en tur i skoven tæt på hvor vi bor og selvfølgelig tog vi også vores metaldetektor med. Efter ca. 1/2 times søgning gjorde vi vores første fund med vores Garrett AT Pro...det var en 1-krone fra 1965 og et tomt patronhylster fra et maskingevær. Men det skule blive endnu mere spændende...
Lige pludseligt opdagede Kasper noget som lå ved foden af et stort gammelt træ og som så ret så mærkeligt ud. Kasper råbte derfor til far; "far prøv lige at komme her over, jeg har fundet en blå pose". Da far kom over til træet kunne vi se at der både lå en blå gymnastikpose og en grøn sovepose med noget inden i...
1965 1-krone
Faktisk så troede vi at der måske lå nogen nede i soveposen, så derfor tog far en kæp og prikkede til den. Han kunne mærke at der lå noget i soveposen og prøvede derfor forsigtigt at kigge ned i den. Til vores store overraskelse kunne vi se at der lå to jagtgeværer i soveposen og at den blå pose var fyldt med patroner...SÅ ringede far til politiet !
Efter ca. 1/2 time kom politiet og da de åbnede soveposen, viste det sig at der ikke kun var to geværer, men hele fem - to shotguns, to snipers og et luftgevær ! Far er lidt gammeldags så han kalder dem for haglgeværer og rifler..
Da politiet tog geværerne ud af soveposen kiggede vi på mens der blev taget DNA prøver på dem, det synes vi var meget spændende. Politiet sagde også at det var godt vi havde fundet geværerne og ringet til dem så de ikke "kom i de forkerte hænder"...
Med metaldetektor i Kerteminde
Efterårsferie
Skolernes efterårsferie..

I vores efterårsferie tog vi en tur til Langeskov på fyn, hvor museet “Vikingeskibet i Ladby” havde arrangeret en detektordag sammen med Østfyns Museer og nogle fra arkæologigruppen Harja. Med på dagen var også en rigtig arkæolog fra Museet, som sammen med detektorfolkene kunne fortælle om metaldetektorarkæologi på østfyn…
Det mest spændende var at man kunne komme og prøve en metaldetektor og det var der mange, både børn og voksne, som gerne ville prøve. Dem der havde arrangeret dagen havde nemlig gravet en masse vikinge-kopimønter ned i jorden, som man kunne prøve at finde med detektoren.
Vi havde selv taget vores detektor med og fandt en hel del mønter, indtil vores far sagde vi skulle stoppe, så de andre børn også kunne finde nogen…
Nu har vi lagt mønterne i vores
skattekiste og de er rigtigt flotte.
På stranden i Thailand
Februar 2014 - Hua Hin Thailand

I februar 2014 var vi på 14 dages ferie i Hua Hin Thailand og selvfølgelig havde vi taget vores metaldetektorer med...
De detektorer vi tog med var Garrett AT Pro International og Minelab X-Terra 305, som desværre ikke blev brugt særligt meget da skruen til fastgørelse af søgehovedet var knækket under transporten. Det var vi ret ærgelige over men vi må også sige at skulle det ske på e naf dektorerne så måtte det være på Minelabben da dennes skrue er noget tyndere i det end den der sidder på Garretts...
Som du kan se af billedet her til højre så vakte det en del interesse på stranden at vi gik rundt med vores metaldetektorer. Både de andre strandgæster og strandsælgerne på stranden synes det var meget spændende at følge med i hvad vi kunne grave frem fra sandet...


Mønter i Thailand
Her til venstre ser du de mange mønter som vi fandt på stranden med vores metaldetektor, så der blev råd til at købe ret mange is og sodavand..

Desværre fandt vi ingen smykker eller fingerringe på stranden, heller ikke selv om vi søgte ude i vandet med vores Garrett AT Pro detektor som er vandtæt.
Vi fik en ven på stranden som hed Joe, og han kunne fortælle os at der ellers havde være flere turister som havde mistet både halskæder og ringe ude i vandet, men vi fandt altså desværre ikke noget af det...


Ring i sneen
Januar 2014 - På detektorjob !

I slutningen af januar fik vi en besked på mail fra Sonni i Odense som havde været så uheldig at tabe sin ring på en parkeringsplads og nu ikke kunne finde den i sneen..
Det var ikke en helt almindelig ring, men en forlovelsesring som var special lavet og som kostede flere tusind kroner !
Sonni var naturligvis ikke særlig glad ved udsigten til måske at have mistet denne specielle ring for evigt og ville om muligt gerne finde den igen inden den måske ville blive kørt helt ned i jorden eller inden andre måske ville finde den..
Sonni kom derfor og lånte vores Garrett detektor og forsøgte derefter selv at finde den, men han måtte efter flere timers søgning opgive da detektoren tilsyneladende ikke ville slå ud på noget der bare mindede om en ring.
Da Sonnie ringede igen for at aftale hvornår han kunne aflevere detektoren igen synes vi dog at det var synd for ham hvis han skulle miste sin ring for altid, så vi aftalte at vi ville komme og hjælpe ham, hvis han ville give os en lille "findeløn" hvis det lykkedes at finde ringen...og det ville han selvfølgelig gerne :-)
Vi tog så ud til Sonni bevæbnet til tænderne med både vores Garrett AT Pro og den nye Minelab Xterra 305..
Sonnis ring
Efter de første 10 min. søgning blev vi lidt i tvivl om hvorvidt vi ville kunne finde ringen, da der tilsyneladende ikke var noget der slog ud på detektoren. Vi tænkte at enten måtte ringen være fundet af nogle andre eller også var det måske alligevel slet ikke på parkeringspladsen at ringen var blevet tabt. Vi søgte dog videre og gik lidt længere ud fra det område, som Sonni ment ringen var tabt på, for som far sagde så kunne det jo være at ringen var trillet en smule inden den havde lagt stille..
Pludseligt så skete det !....Mads var gået helt tæt op af en hæk for at søge og fik pludseligt et godt signal. Det lød som om at det kunne være enten en mønt eller en ring der lå under sneen. Han begyndte at rode lidt i sneen med sin Garrett Pinpointer og lige pludseligt råbte han... "Er det denne her !! ?" og ganske vist, det var minsandten Sonnis ring som Mads havde fundet...Vi tror nok lige Sonni blev glad..
Sådan - endnu en vellykket skattejagt var overstået !
Ring i skoven
September 2013 - Nyt detektorfund i Odense !

Idag har vi været en tur i Hunderupskoven i Odense og efter kun ca. 15 min. søgning midt inde i skoven, ved foden af et meget stort og gammel træ, fandt vi den flotte ring på billedet..

Yderligere fund på dagen;
2 stk. 20-kroner
1 stk. 10-krone
1 stk. Kong Christian 1-krone fra 1962
5 stk. tomme patronhylstre
Maj 2013 - Nyt detektorfund !

Så har vi igen lånt vores detektor ud og denne gang var det til nogen som lige havde købt et hus i Højby ved Odense..
Parret, som lånte vores detektor, havde hørt rygter om en muligt begravet "hemmelighed" fra 2. verdenskrig. I huset, som de havde overtaget, havde der boet en politimand, som under 2. verdenskrig havde haft forbindelser til modstandsbevægelsen og angiveligt havde nedgravet og skjult "effekter" i haven. Rygterne ville vide at der var tale om nedgravet ammunition og våben fra modstandsbevægelsens aktiviteter under 2. Verdenskrig, og minsandten om ikke rygterne talte sandt..
Bomberydere fra Skive kaserne og politiet i Odense blev tilkaldt for at fjerne de farlige effekter...fundet med vores Garrett Ace 150 metaldetektor.

Parret som lånte vores detektor var så utroligt søde at de også gav os en "souvenir" da de kom og afleverede detektoren igen..
Vi fik nemlig foræret et flot politiskilt fra 1940´erne og en nøgle, der efter sigende blev brugt af modstandsbevægelsen til at åbne telefonskabe i forbindelse med sabotageaktioner. Begge dele var blevet fundet sammen med de spændende fund vist her til højre..

> Ovenstående effekter blev fundet med
Garrett Ace 150
Pistol 2. verdenskrig
Politiskilt modstandesbevægelsen
Frederik d. 6 mønt
Nyt fund i haven !
Mads har med sin metaldetektor fundet en Frederik d. 6 mønt i haven. Frederik d. 6 var konge i 1808-1839.
Tænk sig filmaktuelle Abraham Lincoln blev først amerikansk præsident i 1861 :-)
Nu er det sådan at vi bor i Odense M, og derfor kan der med lidt fantasi godt knyttes en lille historie til vores fund..
H.C. Andersen blev født i Odense i 1805, og derfor kunne det jo faktisk godt være ham som har tabt denne mønt på en spadseretur på Hunderupmarkerne. Vi bor under 2 km fra hans barndomshjem så hvem ved..måske det var H.C. Andersen der tabte mønten dengang for 200 år siden....måske han skulle købe en is eller slik for pengene ? :-)

> Fundet med
Garrett AT Pro International
Stacks Image 16
Ring - 2012
Den ene af to ringe som vi har fundet i vores baghave i Odense M. Vi ved ikke hvem der har tabt ringen, men den må have ligget i jorden i mange år. Vi fandt den lige midt på plænen i en dybde af ca. 15 cm.
Vi har endnu ikke været forbi guldsmeden og få den vurderet :-)
Stacks Image 18
Musketkugle - 2012
Vi har fundet denne musketkugle i vores baghave i Hunderupkvarteret i Odense og den lå ca. 10-15 cm under græsset. Tænk sig..den er formentligt affyret engang i middelalderen ! Dengang var der ikke huse i det område af Odense som vi bor, kun marker..
VORES BEDSTE FUND TIL DATO !

> Fundet med Garrett Ace 150
Stacks Image 17
Kasper med vores Garrett Ace 150 i haven.
Dette er vores første metaldetektor og vi bruger den stadig selvom vi har anskaffet os en lidt større model. Pga. det lidt mindre søgehøved er den til tider nemmere at bruge på steder hvor der er en del metalskrald i jorden, såsom i vores baghave eller når vi er på møntjagt på stranden.
Det er denne maskine vi låner/lejer ud til interesserede på Fyn, så du er velkommen til at
kontakte os hvis du kunne være interesseret i at prøve den.
Stacks Image 19
1964 2-øre - Lør 30. jun 2012
Bedst som vi troede at nu måtte der da være støvsuget helt for mønter i vores baghave, ja så finder vi alligevel denne fine 2-åre fra 1964 et par meter fra vores terasse. Gad vide om det nu var den sidste mønt og det er helt slut med at finde penge i haven eller...
Stacks Image 21
5-ører mønter - 2012
Mønter fra henholdvis 1954 og 1957. Fundet under græsplænen i vores baghave.
Det er utroligt så mange mønter vi kan finde i vores have, og utroligt som folk har kastet rundt med dem..Sikke et velhaverkvarter :-)
Stacks Image 20
Patronhylstre - 2012
Fundet i Hunderupskoven i Odense. Patronhylstre er altid et hit og kan redde enhver detektortur. Heldigvis er der en hel del at finde i skovene omkring os :-)
---------------------------------------------------------------------------------
Stacks Image 22
5-øre mønt - 2012
Denne mønt er dateret 1920. Vi fandt den i marts 2012 et sted i Hunderupskovene i Odense, meget tæt på Odense å.
Gad vide hvem der mon har tabt den ? Måske den er tabt under en skovtur for næsten 100 år siden..
Vi har set den sælges på nettet til omkring 100-150 kr. Ret sejt ik´ ?
Stacks Image 24
3 ringe og mønter - Juli 2012
Så fik vi lokket far til at starte bilen og vi har været en tur på skolen og kigget lidt på hvad der mon kunne være tabt i sandkassen rundt om gyngestativerne og diverse andre legeredskaber. Vi fandt en 20 kr. efter billedet blev taget, så alt i alt blev det til 3 små finger-ringe (den ene med et 925 sølvstempel) og 74 kr. til slik på hjemturen :-) Ganske god møntjagt på en times tid..
Stacks Image 23
1963 10 øre - 14. aug. 2012
Ja, vi bliver ved.. Det vil ingen ende tage.. Nu tør vi snart ikke sige mere at vi har fundet det sidste i vores have. Endnu et fund idag...en 10 øre fra 1963 og resterne af en kniv. Vi tror det er nn lommekniv..men det er vist mange år siden den har kunnet snitte en Emil træfigur.
Kan det blive ved at vi finder ting i haven ?..fortsættelse følger garanteret :-)
---------------------------------------------------------------------------------
Stacks Image 25
1 krone og et projektil - Sept. 2012
Yes ! så lykkedes det igen !
Bagerst i baghaven helt inden under bladene på en busk har vi fundet dette projektil som lå i en dybde af ca. 15 cm.
Gad vide om det er affyret under 2. Verdenskrig ? Far kalder det besættelsen, det lyder mærkeligt ;-)

Nårh ja ! så fandt vi også lige en 1-krone..

Stacks Image 27
C.L. Seifert uniformsknap - August 2012
Så fandt vi sørme en (formentlig) uniformsknap i forhaven. På bagsiden af knappen står der C.L. Seifert Kjøbenhavn. Ja, København stavet med KJ, den må være gammel. C.L. Seifert er firmaet bag de traditionsrige studenterhuer, og vi har skrevet til dem for at få at vide, om de kan sige noget spændende om vores fund. Vi har ikke hørt fra C.L. Seifert endnu, men vender tilbage så snart der er nyt i sagen :-)
Stacks Image 26
September 2012
Baghaven er tilsyneladende endnu ikke tømt for spændende fund...
Denne gang har vi fundet en 5-øre fra 1963. Farfar siger at da han var dreng så kunne man købe slik for sådan én. Skal vi tro på det ? 20 stykker slik for en krone !! :-)
Diverse fund bla. fra vores ferier
Stacks Image 28
Møntjagt i Thailand, februar 2012
I starten af 2012 var vi på ferie i Thailand, og vi havde selvfølgelig taget vores detektor med. På billedet her til højre viser Mads resultatet af ca. 1 times "coin-shooting" møntjagt, imellem strandstolene på stranden i Hua Hin Thailand.

Desværre fandt vi ingen tabte ringe eller smykker, men det blev til ca. 15-20 thailandske mønter og en enkelt golfbold (som far godt kunne bruge). En af dagene havde Mads en lang horde af børn, forældre og strandsælgere efter sig. De skulle selvfølgelig skulle se, hvad der dukkede frem af strandsandet efter søgning med denne "gule bippende tingest".
En meget sjov oplevelse for Mads, der også måtte låne detektoren ud til en af strandsælgerne, der (tænker vi) måske overvejede at gå på møntjagt frem for at sælge souvenirs på stranden :-)
Stacks Image 29
Møntjagt i Italien Juli 2012
Så har vi været et smut i Italien, nærmere bestemt i Cavallino, hvor vi boede på Camping Cavallino. Vi havde selvfølgelig taget vores detektorer med, så vi kunne gå på møntjagt på stranden om morgenen, inden morgenmaden blev sat på bordet. Vi havde ingen dage uden der var "gevinst", men desværre blev udbyttet ikke helt så stort som på vores ferier i Thailand.
Årsagen, til den mere begrænsede fangst ifht. Thailand, er formentlig at man på strandene ved den italienske Lido er noget bedre til at holde rent og rengøre stranden om morgenen inden turisterne kommer til..
Flere morgener så vi maskinene som renser og filtrerer strandsandet og vi er ret sikre på at denne maskine også fanger en hel del af de mønter (og smykker) som tabes i løbet af dagen. Så det blev altså til en masse frisk luft og sol på maven men ikke helt så mange ferie-lomme-penge som vi havde regnet med :-) Is og slik fik vi dog alligevel rigeligt af i løbet af dagen..finansieret af far :-)
I løbet af ferien fik vi også snakket med en del andre danske familier med børn, som var lidt overrasket over at se vores "detektorudstyr" men som alle synes det var en rigtig sjov og spændende ferieaktivitet for børnene. Måske vi fik et par familier mere med på hobbyen..

Her til højre kan du se fundet fra en af dagene vi var på stranden i ca. 1 time. Det blev til lidt Euro og Euro-cent mønter..
Stacks Image 30
Guld og grønne skove - eller en gammel metalæske !
Desværre er det ikke alt vi finder som er af værdi, men alligevel gemmer der sig måske en spændende historie bag fundet. Eksempelvis som med denne gamle medicin/pille æske, vi fandt i baghaven. Vi fandt den efter en ny gennemsøgning med vores Garrett Euro Ace detektor, og den lå helt nede på over 20 cm dybde. Så det blev desværre noget af et hul i græsplænen vi fik gravet, inden låget fra æsken kom frem. Det er jo svært for os at stoppe når først detektoren giver udslag...for hvem ved om det er noget meget spændende, og så må far altså leve med et par huller i græsplænen :-)
Endnu en ferie i Italien..
Markafsøgning
Euro-mønter og kapsler…

Endnu en ferie er tilbragt ved lidoen i Nord-Italien, og denne gang havde vi taget vores to Garrett Ace 150 detektorer med og vores Garrett Pro-Pointer AT. Vores Minelab Safari havde vi ladet blive hjemme da den ikke helt kan skilles så meget ad og defor ville fylde lidt for meget i bagagerummet på bilen.
Mht. fund måtte vi desværre igen i år sande at stranden bliver rigtigt fint renset hver eneste morgen af en rensemaskine og derfor fandt vi ikke nogen mønter på stranden i år. Til gengæld fandt vi nogle Euromønter rundt omkring på campingpladsen hvor vi boede men desværre ingen Lire i år, som vi ellers havde håbet på..
Nu går vi snart ind i høsttiden i Danmark og markerne bliver derfor nemmere til at gå til med metaldetektor, så lad os se om ikke vi kan komme afsted i år..
Mobiltelefon på marken
Markafsøgning
Mobiltelefonen på marken…

Så har vi været ude og få lidt frisk luft igen og denne gang for at hjælpe med at finde en mobiltelefon, som var tabt under pløjning af en mark der ligger ca. 15 km syd for Odense, i området omkring Nr. Broby.
Marken viste sig at være ca. 2500-3000 m2, så vores far var ikke helt sikker på at vi kunne hjælpe, men da der var udlovet en fin dusør for at finde telefonen, og vi gerne ville en tur ud på en mark, sagde Mads ja til at gøre forsøget. Heldigvis havde ejeren af marken en lille ide´om hvor der var størst chance for at finde mobilen..

Da vi kom ud til marken kunne vi godt se at det blev noget af en opgave, og særligt hvis telefonen virkeligt VAR blevet gravet ned under pløjningen. Ejeren mente at der var mest sandsynlighed for at telefonen var blevet tabt ud af lommen under vending af traktoren i enden af marken og ellers i to brede striber ned ad marken. Det var så en hjælp..
Vi var så heldige at ejeren og en af hans venner godt ville hjælpe med at grave, når vores detektorer gav udslag, så der var god chance for at vi kunne være rimeligt effektive og komme igennem marken på en 2-3 timer. Og så gik vi igang !

Mads brugte vores Garret Ace 150 og far brugte vores Minelab Safari. Snart viste det sig at Mads lagde hårdest ud, og efter 1/2 time var han ca. 50 m. foran far, som gik med den noget tungere Minelab detektor..
Da vi havde gået ca. 1 times tid var vi ved at være godt trætte i armene af at svinge med detektoren uden at have holdt pause, men vi fortsatte ufortrødent, for den mobiltelefon
skulle bare findes !
Vi gravede en masse metalskrald op, som vi samlede sammen i en spand, men ikke en eneste interessant ting dukkede op af mulden og far var noget forundret over at vi ikke engang fandt en mønt eller endnu bedre danefæ, hvilket måske var lidt optimistisk..
1 1/2 time inde i afsøgningen af marken var Mads og far endt i hver sin ende af marken og pludseligt gav Mads´ detektor et meget interessant signal !
Far kunne se at Mads fægtede med armene og råbte noget som han dog ikke kunne høre hvad var…men, Mobiltelefonen var fundet i enden af marken !!
1 uge efter mobiltelefonen var tabt og i mellem tiden havde ligget under jorden, var der stadig strøm på den og den kunne stadig ringe :-)
Medaljonen i Gardasøen..
Medalion fra Garda
Sommerferie i Italien..

Ja, så blev det sørme ferietid igen og denne gang skulle sommerferien holdes i Italien..
I år havde vi taget vores nye Minelab Safari detektor med og der blev selvfølgelig gjort en del fund af diverse Euro mønter på strandene i nord-italien..

Senere på ferien tog vi til Gardasøen, hvor vi boede i en af de mindre byer på øst-siden af søen. De var en lille hyggelig by, som hed Torri Del Benaco, og dens kendetegn var en gammel borg eller slot, som ligger få metre fra havnen, lige ud til vandet og badestranden.
Borgen i Torri Del Banaco blev vist bygget helt tilbage i 1400-tallet og det menes, at den måske er opført ovenpå hvad der engang har været en slags militærtanlæg i Romerriget..

Vi havde selvfølgelig også vores detektor med på stranden ved Gardasøen og ud over de sædvanlige mønter (kun Euro, ingen Lirer denne gang) var vores mest spændende fund en lille
medaljon, med forskellige motiver på hver side. På den ene side er der et billede af mand som hedder Antonio Di Padova og på den anden et billede af en mand som hedder Fransesco
D´Assisis. Vores far siger det vist nok er nogle ret så gamle præster eller helgener der har levet engang for flere hundrede år siden i Italien. Hvor gammel den her medaljon er ved vi ikke, men den er i hvert fald flot..og måske er den lavet af sølv ?

Hvor fandt vi den så, tænker du måske..og svaret er at vi fandt den ude i vandet på ca. 20 cm. dybde og 10-15 nede i bunden. Som på de fleste metaldetektorer er søgehovedet også vandtæt på vores Minelab Safari og derfor kunne vi godt søge ude på ikke alt for dybt vand hvis vi gik forsigtig.