Sådan virker en Metaldetektor - BilligMetaldetektor.dk

Hvordan fungerer en detektor ?

Detektor teknik

Har du på et tidspunkt overvejet at købe en metaldetektor eller gør du det måske lige nu, enten til dig selv eller dit barn, så har du måske også stillet dig selv spørgsmålet: "hvordan fungerer en metaldetektor egentligt ?"

På denne side vil vi prøve at give dig en lidt mere teknisk forklaring på, hvordan en metaldetektor virker. Ud over at den skal svinges fra side til side og der kommer nogle bip-lyde når der ligger metal underneden, så skal der jo noget til før det sker.

Først lidt om metal-detektoren set i et historisk perspektiv..
Første gang man i verdenshistorien støder på noget der minder om en metaldetektor er i forbindelse med opklaringen af snigmordet på den amerikanske præsident James Garfield i 1881.

Instrumentet man brugte til at finde kuglen i kroppen på præsidenten blev opfundet af Alexander Graham Bell og var noget man bedst kan sammenligne med det, vi idag kender som en metaldetektor, omend det var en noget primitiv version af slagsen.

Den første rigtige transportable detektor blev opfundet af firmaet Fisher tilbage i 1931. Siden da er metaldetektoren jo øjensynligt blevet noget mere almindeligt udbredt. Men hvad er en metaldetektor egenligt for et apparat og hvordan virker den sådan teknisk set..

Se, en mataldetektor er jo i al sin enkelthed et apparatur der kan finde en hvilken som helst form for metal forekomst i et givent materiale hvad enten det drejer sig om jord, træ, sten eller andre lignende ikke metalliske materialer.

Hvodan laver man så en metaldetektor ? jo, basalt set så består en detektor af en boks med elektronik og batteri som er påmonteret en form for armstøtte så apparatet hviler på personens arm.

For enden af dette er placeret er på en lang (ofte teleskopisk) stang monteret en ring eller skive som når den er indstillet korrekt gerne skal flugte vandret med jorden når detektoren bruges.

Når personen tænder for detektoren og svinger den fra side til side vil der, når der opdages et metalliske element i det undersøgte, komme et lyssignal fra boksen på metaldetektoren.

Således giver lydsignalet besked om at der nu er en form for metal gemt under detektorens søgehoved.

Måden det fungerer på er pga. metaldetektorens evne til at bruge elektromagnetisme og den reaktion der kommer i forbindelse med metaller.

Dvs. at metaldetektorens ring eller søgehoved genererer et elektromagnetisk felt der påvirker dens omgivelser når der sluttes strøm til detektoren, og det betyder så at når søgehovedet nærmer sig det metalliske materiale der ligger i jorden, ja så vil det elektromagnetiske felt gøre at metallet bliver "magnetisk".

Dette generere det elektroniske signal der skal til for at elektronikken og højttaleren i detektoren kan give personen der bruger detektoren besked om at der er noget metal i jorden.

I detektorens boks sidder der en slags microprocessorer der analyserer signalet fra søgehovedet og jorden. Analysen går basalt ud på at analysere tidsforskellen imellem den tid det tager at "oplade" materialet i jorden til signalet opfanges og sendes retur.

Denne tidsforskel mellem at oplade området og få retursignalet er det man teknisk set kalder faseskiftet og som er med til at afgøre om det er guld, sølv, jern eller noget helt ander metal der ligger gemt i jorden.

> Læs mere om hvordan en metaldetektor virker - obs ! siden er på engelsk.

A-Z ordbog

Frekvens
Søgefrekvensen på en metaldetektor angives i khz (kilo hertz) og angiver hvor mange gange signalet fra detektoren bliver udsendt og modtages retur pr. sekund.

Som tommelfingerregel kan man sige, at jo lavere frekvens des dybere kan detektoren søge, men det betyder samtidigt også mindre følsomhed overfor små objekter, eks. tynde mønter. Modsat jo højere frekvens detektoren søger med, des mere følsom er den således også over for små objekter men det kan til gengæld så også koste noget på søgedybden.

Generelt kan man sige at detektorer der skal bruges til at finde guld med (små guldklumper i naturen - ikke smykke guld) er lavet til at køre med højere frekvens end all-round metaldetektorer der bruges til marksøgning hvor prioriteten er at detektoren skal søge dybere i jorden. Eksempelvis kører en Garrett AT Pro International med en frekvens på 15 KhZ og en Garrett Ace 250 6,5 KhZ.

Vær dog opmærksom på at der er andre faktorer end frekvensen, der har indflydelse på hvor god en detektor er til at angive om du skal grave eller ikke skal grave, ligesom der er andre faktorer der har indflydelse på hvor dybt en detektor søger.

Eks. kan størrelsen på- og typen af søgehovedet have indflydelse på søgedybden og naturligvis helt generelt har det betydning hvor stort et objekt der ligger i jorden.

En detektor vil helt klart lettere detektere et 1 kilo jernlod på en større dybde end den kan finde en 25 øre, ligesom metaltypen også er af betydning, hvilket typisk betyder at den detektor ganske enkelt har lettere ved at opdage jern end mange andre metaller..

Recovery Tid
Dette begreb er en af de vigtige egenskaber på en metaldetektor man under normale omstændigheder ikke kan læse ud af de tekniske specifikationer. Recovery tid betyder den tid det tager for en detektor at respondere/reagere på det næste fund efter at have givet udslag på det foregående. Detektorer med langsom recovery er ofte dårligere til at opdage alle fund der ligger tæt sammen i jorden, specielt hvis der bruges diskrimination.

Diskrimination
Kredsløb og funktion der gør det muligt for detektoren at frasortere uønsket metal eks. ølkapsler, søm og lignende metalskrald. Ofte har detektoren funktion så man kan til- og fra vælge præcist de metaltyper man ønsker.